Paamiut, Grønland ved læge Per Husfeldt

Helikopteren starter larmende fra Narsarssuaq, hvor vi har været i 2 døgn pga. dårligt vejr i Nuuk, hvorfra helikopteren skulle komme.

Vi tager af sted i den gryende morgen. Fuldmånen står højt på himlen og kaster et overjordisk skær ned på de sneklædte bjergtinder, så sceneriet bliver næsten uvirkeligt – drømmer jeg eller er jeg vågen?! Vi flyver lavt hen over terrænet, undertiden mellem bjergene, undertiden må vi op over en bjergtinde og på den anden side styrter blikket ned i afgrunden i den dybe slugt, som bugter sig langt nede. Farverne er nuancer af sort og brunt og meget af landskabet er dækket af sne. Efter nogen tid kommer vi ud på indlandsisen. Det er en dramatisk overgang fra det meget smukke og varierede landskab, vi kom fra, og ud på denne uendelige isørken. Det forekommer mig, at indlandsisen er stærkt opreklameret. Den ser fuldstændig ens ud over det hele og fuldstændig uden liv. Ensformigheden dysser mig i søvn. Jeg vågner først, da vi kommer ud til kysten igen. Vi skal mellemlande i Grønnedal, hvor vi for nogle år siden besøgte Kjeld og Zaza i 3 dejlige og oplevelsesrige uger. Kjeld arbejdede som overlæge i denne maritime kommando og Zaza underviste skolebørn.

Den kollega, som jeg skal arbejde sammen med i Paamiut, mødte jeg allerede på flyet til Narsarssuaq fra København. Han er en meget hyggelig fyr, som har været praktiserende læge på Bornholm. Han har sin søde kone med og vi faldt i hak med det samme. Han og jeg blev enige om at udnytte pausen i Grønnedal til at få lidt frisk luft. Vi gik i raskt tempo ud af vejen meget optagede af et emne, vi diskuterede. Tiden løb vist fra os, for pludselig kom en firehjulstrækker blæsende efter os. Hvis vi ville med helikopteren, måtte vi straks hoppe ind i vognen, så ville han køre os tilbage til flypladsen! Som sagt så gjort. Helikopteren ventede da også pænt på os, så vi kom med. Vi blev truet med et bødeforlæg på en romsnegl pr. passager, men det har vi indtil videre behændigt undgået!

Turen fra Grønnedal til Paamiut er meget smuk. Som beskrevet før, men nu også præget af dybe fjorde, som skærer sig ind i landet, delvist tilisede, men ude mod havet er der stadig åbent vand et godt stykke ind i fjordene. Hist og her trænger en brætunge frem, præget af folder og dybe furer.

Jeg har vagt i dag lørdag d.6. og har måttet harpunere en blære på en gammel mand (på min alder!), som ikke kunne lade vandet. Vi kunne ikke få et kateter ind i blæren ad den naturlige vej. Han påstod bagefter, at jeg var en meget dygtig læge – flink fyr!

Siden gik jeg ned på brædtet og købte en alk. Jeg skal lave alk i soase! Alken koges sammen med grødris og nogle grøntsager i knapt en time. Det smager dejligt! Jeg faldt i snak med en fisker, som jeg genkendte fra mit sidste ophold i Paamiut i februar sidste år. Han bød mig på rå frossen hellefisk – meget delikat. Fortalte mig, at det var meget sundt for rygmarven! Derfor holdt jeg mig ikke tilbage. Jeg vil gerne have en sund rygmarv!

Har i øvrigt mødt en masse venlighed og smil, både på sygehuset og udenfor. Det er dejligt at arbejde i Grønland. Vips glæder sig også til at kunne tage med om ikke så længe.

Kærlig hilsen til jer alle

Per