Borerigge

At arbejde som vikarlæge i udlandet er både en faglig og personlig udfordring og en god mulighed for at få store oplevelser med hjem i kufferten:

  • Natur- og kulturelleoplevelser
  • Nye personlige bekendtskaber
  • Større fagligt netværk
  • Faglige udfordringer
  • Få styrket CV

En borerig er en speciel arbejdsplads, da den i sagens natur er lokaliseret til havs. Riggene er såkaldte Deep Water semisubmersible borerigge og er kvadratiske, ca 75×75 meter. Når de sejler, har de en dybgang på ca. 10 meter. I boresituationen er den sænket til ca. 20 meter. Helikopterdækket er da ca. 40 meter over vandoverfladen. Når der bores, er der omkring 170-180 personer ombord. Besætningen kommer fra forskellige nationer.

Vikarlæger tilbyder ansættelse som lægevikar på borerigge drevet af Mærsk Drilling A/S. Riggene ligger f.eks. ud for Afrikas kyster, ud for Singapore/Australien eller i Den Mexicanske Golf. Vikariaterne er typisk af en måneds varighed og henvender sig til læger, der som minimum har opnået B-autorisation.

Der er en lægeklinik ombord med to sengepladser. Der er defilibrator og udstyr til intubering samt instrumenter og materialer til suturering af sår etc. I lægeklinikken er der skriftlige instrukser vedrørende alle procedurer i klinikken.
Det er et krav, at lægen inden påmønstring har gennemgået en udvidet lægeundersøgelse ved Søfartsstyrelsens lægekontor i København og at lægen efterfølgende har bestået et 3-dages Off-Shore-Survival-kursus. Dette kursus foregår i Aberdeen, Singapore eller Louisiana og arrangeres af Mærsk Drilling og Vikarlæger.

 

Honorar:

  • Vi aflønner attraktivt – kontakt os for nærmere information


Praktisk information: 

  • Vi arrangerer alle praktiske forhold omkring vikariatet, herunder booking af lægeundersøgelser, Off-Shore-Survival-kursus, flyrejse og hotelophold.
  • Vi sørger for, at lægen får visum og arbejdstilladelser til de lande, som påkræver dette.
  • Vi tegner udvidet lægeforsikring for lægevikarerne, så de er dækket under vikariatet.

Er du interesseret i at høre mere om at tage vikariater på borerigge, er du meget velkommen til at
kontakte Cecilie Nagell på: 44 58 22 26 eller via mail: cna@vikarlaeger.dk

Cecilie sidder klar til at tale med dig mandag-torsdag fra kl. 9:00-16:00 og fredag fra kl. 9:00-14:00.